Japonisme

Japan på hjernen

I 1850erne åbnede Japan sine grænser for handel med Vesten. Japan havde holdt sig næsten totalt isoleret i mere end 200 år og var af den grund omgærdet af mystik. Derfor skabte det sensation, da Japan i 1867 (og 1889) var med på verdensudstillingen i Paris, og det brede publikum blev præsenteret for japansk kunst og kultur.
Det var et møde med en fremmed verden - den japanske billedkunst adskilte sig fra den vestlige på en række punkter og var derfor et regulært visuelt chok. Især kunstnere som Hiroshige, Utamaro og Hokusai var populære.

Fascinationen af Japan slog igennem på en række områder inden for beklædning, indretning, kunst og underholdningskultur og kom til vare århundredet ud og et godt stykke ind i 1900tallet.

På billedet til venstre ses Toulouse-Lautrec i japansk outfit på vej til kostumefest. Han var en af dem, der i særlig høj grad tog japandyrkelsen til sig. Impressionisterne havde allerede i 1860'erne og 70'erne ladet sig inspirere af japanernes motivvalg og drastiske billedbeskæring, men Lautrec adapterede også stiliseringen af motivet og de sorte konturlinjer, farveholdningen, fladheden og de vilde billedkompositioner. Det er nogle af de træk ved japansk kunst, som kommer til udtryk på dette træsnit af Kitagawa Utamaro:

Motivet virker egentlig fladt, den rummelige effekt opnås udelukkende vha. brædderne og de skrå linjer på skærmen bag kvinden. Billedets beskæring er dramatisk, tepotten er skåret over og, kvinden er placeret helt i forgrunden. De sorte konturstreger og skyggebilledet bag kvinden er begge ting, der ligesom de andre karakteristika går igen på Lautrecs plakat for Moulin Rouge fra 1891, som ses ved siden af.
Her skaber de skrå brædder perspektiv i et rum, der ellers består af flader, hånden i forgrunden skæres lige præcis af billedkanten, tilskuerne er reduceret til sorte silhuetter.

Japonismen kom også til at påvirke underholdningsindustrien, fx blev cafékoncerten Divan Japonais indrettet i japansk stil med bambusmøbler, servitricer i kimonoer og kulørte lamper.

På Lautrecs reklame for stedet ser man igen den japanske indflydelse: beskæringen er her ekstremt abrupt; Yvette Guilbert, som står på scenen, mangler sit hovede! Mellemgrunden er bare grå antydninger af et orkester, og rumvirkningen skabes udelukkende ved, at de tre flader overlapper hinanden. Der er ingen skygger og ikke noget egentligt perspektiv.
Den enkle farveholdning virker også meget japansk.

At mange af Toulouse-Lautrecs billeder forestiller optrædende og prostituerede skyldes også bl.a. indflydelsen fra Japan. De japanske træsnit skildrer kurtisaner og andre kvinder i hverdagssituationer og skuespillere og sumobrydere på scenen. Her ses fx et træsnit af Utamaro fra slutningen af 1700tallet og et litografi af Lautrec fra albummet Elles fra 1896: