Det syge menneske

Nervøse lidelser, rystelser og alkoholisme
I det 19. århundrede var svage nerver en meget populær diagnose. Den kunne dække over alt fra epilepsi til dårligt humør og bundede i en forestilling om, at kroppens vitale organer var afhængige af kraftfulde nerver - hvis man så fejlede noget, som var svært at diagnosticere, var det nok noget med nerverne.

Neurastheni
en nervesygdom, der blev navngivet af lægen George Miller Beard omkring 1869. Symptomerne var træthed, hovedpine, depression, nervøsitet og smerter i nerverne.
Den danske læge Knud Pontoppidan mente, at sygdommen skyldtes den moderne livsform og storbyens påvirkning af mennesket. Den mest populære behandlingsform var hvile.
Man kan sige, at neurasthenien lidt svarer til vore dages stress.

Hysteri

  André Brouillet
Un Leçon Clinique à la Salpêtrière
1887
motiv: Nervespecialisten Charcot fremviser et hysterisk tilfælde 

En særlig variation af de nervøse lidelser var hysteri. Dette problem ramte udelukkende kvinder og skyldtes problemer med livmoderen og kvindens generelle svagelighed. Symptomerne var mere eller mindre de samme som ved neurastheni, men kunne også vise sig ved mange andre mistænkeligheder såsom voldsomme følelsesudbrud, rystelser og lammelser.
Man behandlede ved at stimulere patientens genitalia, med hvile eller ved simpelthen at fjerne det drilske organ, der var årsag til så mange problemer.

Henri de Toulouse-Lautrec
La danseuse de corde
1899

Delirium Tremens
Lautrec havde sit eget sammenstød med psykiatrien, da hans familie i 1899 fik ham tvangsindlagt på Dr. Semelaignés nerveklinik i Neuilly. Indlæggelsen skyldtes et anfald af delirium tremens, der kom af Lautrecs ret store alkoholindtag og viste sig ved hallucinationer og paranoia, der også godt kunne skyldes sygdommen syfilis.
Lautrec brød sig meget lidt om at være indlagt, frataget sin frihed og sin elskede alkohol, og han gjorde, hvad han kunne for at komme ud igen hurtigtst muligt.
Han havde ikke held med at appelere til sin familie, men ved at producere en mængde kunstværker, der især forestillede scener fra cirkus, markerede han, at han havde både sine evner til at tegne og tænke i behold, og med sin kunst genvandt han friheden.