Mod slutningen af Lautrecs tid i Paris var en af de mest inspirerende kvinder i hans liv sangerinden Yvette Guilbert (1867-1944). Hun optrådte ved de såkaldte café-koncerter på steder som Le Concert Parisien og Divan Japonais, hvor Lautrec kom for at se hende, og for at overtale hende til at sidde model for sig.
Det lykkedes da også, og han portrætterede hende mange gange, faktisk lavede han hele to portfolier til hende.
Yvette var dog ikke til sådan lige at begejstre - hun syntes ikke, Lautrecs afbildninger ydede hende retfærdighed.
"Jamen for Guds skyld, gør mig dog ikke så forfærdeligt grim! Bare lidt mindre...! Mange mennesker udstøte vilde skrig hjemme hos mig, da de så det kolorerede udkast... Det er ikke alle, der udelukkende ser den kunstneriske side..." -Yvette GuilbertIkke desto mindre var det Lautrecs kunstneriske fascination af cabaretsangerinden, der for alvor gjorde hende berømt.
Lige så meget som Lautrecs billeder var Yvettes karakteristiske stil, når hun optrådte, meget karakteristisk.
Hun stod altid rank og stille på scenen og gestikulerede med armene mens hun sang, og hun bar som regel lange sorte handsker, der var med til at give hende det særligt udtryk, som folk huskede.
"Jeg var så fattig i begyndelsen, at eftersom sorte handsker er økonomiske, valgte jeg sorte handsker. Men så vidt muligt bar jeg dem til lyse klæder og trak dem så langt op, at de overdrev mine armes slankhed og gav mine skuldre og min lange tynde hals' holdning et præg af elegance." -Yvette Guilbert
Fotografier og fortolkninger
I løbet af sit liv oplevede Yvette Guilbert mange spændende ting. Hun rejste til USA, medvirkede i stumfilm, skrev instruktionsbogen i sang L'art de chanter une chanson og var bestyrer af to forskellige pigeskoler.
I 1927 udgav hun selvbiografien La Chanson de ma vie.
Yvette Guilbert synger "The Keys of Heaven"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar