søndag den 25. december 2011

(Post)impressionisme

De klattede forgængere


Lautrec omtales ofte som postimpressionist, en benævnelse han deler med bl.a. Vincent van Gogh og Paul Gauguin. Det betyder ikke, at disse kunstnere har en fælles stil, men måske kan man sige, at de havde mange fælles inspirationskilder.

En vigtig baggrund for postimpressionisterne var, som navnet antyder, impressionismen, en bevægelse indenfor billedkunsten, der startede i 1870erne.
Impressionisterne, som fx talte Claude Monet, Camille Pissarro, Auguste Renoir, Alfred Sisley, Berthe Morisot og Edgar Degas, havde et fælles projekt: at lægge afstand til den klassiske kunstopfattelse, som det franske akademi dikterede. (Akademiet stod for at bedømme, hvilke kunstnere der havde talent, og hvilken kunst der var god).

Det, man regnede for at være god kunst, var præget af opstillede, meget finpudsede motiver og typisk var disse hentet fra litteraturen eller historien. Se fx hvordan Jean-Léon Gérôme i akademisk stil afbilleder myten om Pygmalion og Galatea i 1890:



Impressionisterne eksperimenterede med, hvordan kunsten kunne afbillede virkeligheden, sådan som man sanser den i stedet for sådan, som en kunstnerisk konvention siger, den ser ud.
De fandt deres motiver på gaden i den moderne storby og forsøgte i deres billeder at gengive de umiddelbare sanseindtryk, at fange øjeblikkets særlige farver og lys.

Særlige træk er de tydelige, ’klattede’ penselstrøg, klare farver, friluftsmotiver og utraditionelle vinkler på motiverne. Billederne har et mere ufærdigt og flimrende udtryk end det, man tidligere havde været vant til. Se bare her, hvordan Monet maler Gare Saint-Lazare Stationen i Paris:


Impressionismen bliver tit omtalt som startskuddet til den moderne kunst, fordi de impressionistiske malere åbnede vejen for subjektive skildringer af virkeligheden. Det er den idé postimpressionister som Toulouse-Lautrec tager op.

Men fokus flyttes hos postimpressionisterne
fra impressionisternes mere ’objektive’ lys- og sanseindtryk til endnu mere subjektive indtryk af stemninger og indre følelser, som indopereres i motiverne.

Til højre ses en pasteltegning af Vincent van Gogh, som Toulouse-Lautrec har lavet i 1887.
Det flimrende udtryk minder om den impressionistiske malestil, men virvaret af streger læses af mange også som et forsøg på at indfange Van Goghs ængstelige og nervøse sind. Måske kan man også bare se det som et eksperiment med teknikken? Hvad tænker I?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar