mandag den 26. december 2011

Le Chat Noir

Kabareten for den kunstneriske frihed
Le Chat Noir var en af de mest betydelige kabareter i Montmartre, indtil den lukkede i 1896. Kabareten blev startet af den flamboyante Rudolphe Salis i 1881, og stedet blev så populært, at man i 1885 genåbnede Le Chat Noir i en ny, større bygning, der kunne rumme de mange besøgende. Salis vision for at starte Le Chat Noir var, at den skulle fungere som et permanent mødested for den litterære gruppe, der stod bag tidsskriftet L’Hydropathe. Snart blev kabareten dog et sted, der samlede alle sociale klasser - både folk fra arbejderklassen, men også de mere etablerede kunstnere. For eksempel kom de store, litterære personligheder Èmile Zola, Strindberg og Huysmann fast på Le Chat Noir.
En af grundende til at Le Chat Noir blev så populært var, at den var en af de første og mest succesfulde kabareter til at promovere et populistisk syn på kunst for et blandet publikum fra alle samfundslag. Man tog politiske og sociale emner op på satirisk vis, og målet var at lære og underholde publikum, mens man gjorde grin med de gældende konventioner. En anden ting, der gjorde Le Chat Noir unik var, at den husede så mange forskellige kunstarter og genrer. Det blev et samlingssted for både kunst, musik, poesioplæsninger og skyggeteater og samlede på denne måde ord, billeder, musik og perfomance under ét tag. Man udforskede grænserne for, hvad der kunne siges og eksperimenterede med det talte og skrevne sprog (tidsskriftet af samme navn udkom måneden efter kabaretens åbning). Meget sigende var den sorte kat blevet et symbol for den kunstneriske frihed i Montmartre. Nogle af de faste performere var den avantgardistiske pianist Erik Satie, den satiriske sanger Jules Jouy og poeten Maurice Rollinat.
Le Chat Noir lukkede i 1896, og der kan passende sluttes af med et citat fra Maurice Donnay, der var med til at starte kabareten op, og som her kommenterer på den efter lukningen:
”The Chat Noir! Oh! I don’t have pretentions to cover a subject so vast in these few pages. But to define the ‘spirit’ of the Chat Noir’, that is easy… its purpose was to spread enjoyment to all men through all of life’s situations.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar